Lund Copenhagen

Lund Copenhagen er et dansk smykkebrand med historie helt tilbage til 1858, hvor guldsmeden Bernhard Hertz sælger sit svendestykke til Kong Frederik VII, som forærer det til Grevinde Danner.

I 1967 overtager sølvsmeden Flemming Lund import af italiensk guld og sølv fra Svend Christensen, og i 1985 overtager han yderligere firmaerne Bernhard Hertz, Kjeld Jacobsen og Volmer Bahner, og dermed blev Lund hovedleverandør til en stor del af landets guldsmede.

I dag er brandet især kendt for deres klassiske margueritsmykker, og deres mange fortolkninger af det klassiske smykke. Derudover laver Lund Copenhagen også fine klassiske guldsmykker, hvor du kan finde både “tro, håb og kærlighed” og kors.