Intet stof er så hårdt som diamanten
Diamanter er derfor på det nærmeste uforgængelig. Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten.
Betegnelsen diamant er afledt af det græske ord “adamas” der betyder “den ubetvingelige”.
Intet stof er så hårdt som diamanten, derfor er den på det nærmeste uforgængelig. Stenen kan dog forbrænde ved meget høje temperaturer og derved omdannes til grafit.
Diamanten dannes i ca. 150 km dybde. Her findes temperaturer og tryk, der er høje nok til at kunne binde kulstofatomer så tæt sammen, at de danner diamant. Diamanten, der er det hårdeste og mest bestandige stof, naturen har skabt. Den kommer kun op til jordoverfladen gennem vulkansk aktivitet og altid i forbindelse med en lava-art, der kaldes kimberlit eller “blue ground”.
Den første sydafrikanske diamant blev fundet i 1867 i grus aflejringer tæt ved Oranjefloden. Større undersøgelser af området afslørede senere, at gamle og forlængst udslukte vulkanrør kaldet “pipes” indeholdt en hidtil ukendt diamantførende bjergart: Kimberlit, opkaldt efter findestedets geografiske navn Kimberley.
Kimberlit kaldes “Blue ground” på grund af sin farve. Det er en vulkansk lava med en kemisk sammensætning, der gør, at der fra en dybde af 80 til 150 km – kan føres diamanter uskadte op til jordoverfladen, uden de brænder op i de høje temperaturer, der hersker i en aktiv vulkan.
Farve
Diamanter, der har en egentlig farve, er uhyre sjældne og kostbare. De kaldes med en fællesbetegnelse for “kulørte diamanter” eller “fantasidiamanter.” Omtrent samme grad af sjældenhed som fantasidiamanterne har de helt farveløse diamanter, som ligeledes er meget kostbare.
De fleste diamanter er svagt gullige eller brunlige. Den gule farve skyldes tilstedeværelse af meget små mængder af kvælstof. Blålige diamanter indeholder meget små spor af bor. Det er øjensynligt ikke kun tilstedeværelse af kvælstof og bor, der farver diamanten, men tillige hvilken placering disse stoffer har i krystalstrukturen. Bestråling kan i visse situationer ændre placeringen og dermed påvirke farven ganske betragteligt. Til de mest sjældne hører de pink diamanter
Holdbarhed
På grund af diamantens store hårdhed ridses den sjældent, men stenen er ikke upåvirkelig over for stød, fordi den besidder fuldkommen spaltelighed og spalter i fire retninger parallelt med oktaederfladerne. Diamanten er endvidere særdeles modstandsdygtig over for kemikalier.
Hos Guldsmed Keld Olsen udvælger vi hver eneste diamant nøje så hver diamant lever op til vores høje krav og standarder.
Vi arbejder tæt sammen med vores diamant leverandør, som har fuld kontrol over hele værdikæden fra indkøb af rå-diamanten til stenen er færdigslebet. Hver eneste sten stammer fra ansvarlig og konfliktfri minedrift, og er altid indkøbt i henhold til United Nations konventioner.
Når man vurderer diamanter, er de væsentligste begreber de 4 c’er, som står for:
CUT
Slibningen på en diamant bestemmer formen på diamanten og der findes flere forskellige slibeformer. Den mest brugte slibning er den runde brillantslibning som har 58 facetter
CARAT
Carat (ct) er den vægtenhed som bruges til at bestemme diamantens størrelse. En diamant på 1,00ct vejer præcis 0,20 gram.
COLOR
Diamanter findes i naturen i mange farver. Langt de fleste diamanter lidt gullige, brunlig eller grålige, men farverne spænder fra den helt hvide til de mere tonede. Diamanters farve klassificeres som River (D-E), Top Wesselton (F-G), Wesselton (H), Top Crystal (I), Crystal (J)
CLARITY
I de fleste diamanter findes der små indeslutninger som ligeledes bestemmer kvaliteten af diamanten. En diamant helt uden indeslutninger kaldes Flawless, dernæst kommer Vvs (meget meget små indeslutninger), Vs (meget små indeslutniger), Si (små indeslutninger) samt Piquerede sten, hvor indeslutningerne kan ses uden lup. Indeslutningerne påvirker diamantens evne til at videresende lyset og har derfor betydning for diamantens glans.
