Værksted og design

ET VÆRKSTED MED HISTORISKE RØDDER.

Keld Olsen er uddannet guldsmed og har siden butikkens opstart I 1977 haft værksted I butikken, hvor han har stået for design og fremstilling af kollektioner til butikken, design og fremstilling af enkeltebestillinger samt repareret smykker.

Det er derfor en lang tradition og vigtig detalje for Guldsmed Keld Olsen Idag at have værksted I butikken, hvor kunderne kan snakke med guldsmeden om deres personlige ønsker for smykket.

Idag har vi også værksted I butikken, hvor du kan se vores dygtige guldsmede Emma og Lise reparere og designe smykker. Du er altid velkommen til at spørge guldsmedene til råds eller om muligheden for, at kunne lave dit drømmesmykke.

LISØ DESIGN:

LISØ er vores kollektion af moderne unika smykker, som vi kun fremstiller enkelte eksemplarer af. LISØ brandet er vores nye kollektion af smykker som designes af Keld Olsen’s datter Lise, som har været ejer af butikken siden 2005. Lise stod i lære hos sin far Keld Olsen, og er uddannet guldsmed. Lise designer i dag de smykker som vi sælger i butikken, hvorfor det har været naturligt at udvikle brandet LISØ, som således fortæller at dette unika smykke er designet og fremstillet af hånden på vores eget værksted.

LISØ Design smykker rummer mange forskellig artede unika smykker, primært indenfor ringe, vedhæng og øreringe, men der er også enkelte armbånd og halssmykker. Lise lader sig naturligt inspirere af andre guldsmede, naturens ynder, men tager ofte på smykke messer for at finde inspiration til nye unikke smykker.

Når vores kunder ønsker at få designet og fremstillet et specielt smykke, starter processen med skitse tegninger. Enkelte kunder har selv lavet en skitse over hvad de har af ide, men ellers laver Lise selv udkast til smykket, som så tilrettes med kunden og til slut godkendes af kunden selv. Disse specialbestillinger giver ofte inspiration til at designe lignende smykker, hvorfor en del af vores smykker i LISØ kollektionen, også kan være lavet med inspiration fra speciel bestillinger. Smykkerne vil dog aldrig være identiske med kundes, hvorfor man altid trygt kan være sikker på, at vi ikke kopierer unika smykker som er designet til en kunde.